Vi bruger jo vores smart phones mere og mere. Derfor findes der også mange forskellige apps for den gravide og de, som er blevet mødre.
Jeg har 3 apps, som jeg har haft god gavn af både som gravid og som mor.
Sundhedsstyrelsen og Jordemoderforeningen har i fællesskab lavet to gode apps som kost omkring 19kr pr styk, men jeg synes, pengene er givet godt ud:
Den første app hedder Gravid, som er fyldt med gode råd til vitamin, kost, motion, hvornår man skal til undersøgelse og hvad der er vigtigt at have, når baby kommer, og hvad man kan vente med. Endvidere er der gode videoer med øvelser til at få væske væk fra benene og bækkenbundsøvelser. App'en er nem at navigere rundt i.
Den anden App hedder Min Baby og giver gode råd til efter fødslen med videoer med genoptræning af bækkenbund mv, hvordan man skal forholde sig mht ernæring af baby, hvorfor baby græder og lignende. Man får svar på mange af sine spørgsmål. Som App'en Gravid er den nem at navigere rundt i og giver gode råd.
En anden app, som jeg er rigtig glad for, er App'en Vidunderlige Uger. Den lister, hvornår din baby gennemgår de såkaldte Tigerspring, hvad der sker med din baby gennem diverse spring, hvordan ser din baby gennemgår spring og hvordan du bedst muligt hjælper dem igennem.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar