Hvilke kosttilskud skal der til:
- Multivitamin (Gennem Hele graviditeten)
- Du skal pludselig til at have noget ekstra til dig selv, også fordi der er et lille barn, der er ved at vokse og udvikle sig inden i din mave. Det letteste er at tage en multivitamin pille til gravide, da denne er sammensat med de ting, som du du har behov for som gravid. Disse er ofte dyre end en almindelig vitaminpille, og du kan nøjes med en almindelig vitamin pille, du skal blot være opmærksom på at hvis du tager en almindelig vitamin pille, at du nok skal supplere med andet kosttilskud, for at få det du har behov, mens du er gravid. Jeg selv købte almindelige multivitamin piller og supplerede op med det, jeg manglede.
- Folsyre (Fra man planlægger at blive gravid, eller opdager graviditet til starten af 2. trimester*)
- Hvis du ikke tager en multivitaminpille til gravide, skal du have Folsyre ved siden af. Jeg selv købte Folsyre fra vi planlagde at blive gravide, i stedet for at bruge mange penge på en multivitaminpille til gravide, inden jeg overhovedet var blevet gravid. Da jeg så var blevet gravid, fortsatte jeg med at bruge Folsyre pillerne som supplement til min vitaminpille. Man har brug for 400mikrogram Folsyre de tre første måneder af graviditeten som forebyggelse af misdannelser hos fosteret. Hvis man først starter med at tage Folsyre efter man har fundet ud af at man er gravid, skal man ikke være mere bekymret. Folsyre er med til at forbygge at fosteret får neuralrørsdefekt. Det vil sige at at neuralrøret ikke lukker sig som det skal, og neuralrøret er det, som senere udvikler sig til hjerne og rygmarv.
- D-Vitamin (Gennem hele graviditeten).
- D-vitamin er vigtig for barnets vækst samt udvikling af knogler men også få konsekvenser for dine tænder og knogler, da D-vitamin øger optagelsen af kalk. Det anbefales, at man tager 10 mikrogram daglig. Hvis man tager en graviditets multivitamin er der som regel det D-vitamin, du har behov for. Hvis man suppler med kalk, kan man også få kalktabletter med D-vitamintilskud i, hvilket giver god mening pga ovenstående.
- Jern (fra uge 10 i graviditeten til slutningen).
- Det anbefales, at du tager 40-50mg Jerntilskud, fra du er 10 uger henne og til efter fødslen. Det er vigtigt med jerntilskuddet, da du danner mere og mere blod, og du og fosteret skal bruge jerntilskuddet til at danne rødeblodlegemer. Endvidere er det vigtigt, for du ikke får blodmangel. Jerntilskuddet er bedst at tage mellem måltider og med juice, da C-vitamin gør du nemmere optager jernet. Tage det ikke med the, kaffe eller mejeriprodukter (eller kalktilskud), da disse kan hæmme optagelsen af jern. Hvis du får forstoppelse eller kvalme af dit jernpræparat, så prøv andre præparater.
- Kalk (gennem hele graviditeten samt mens du ammer).
- Hvis du får det der svare til 1/2 liter mælkeprodukter dagligt, får du det du har behov for. Hvis du som mig ikke er så god til det med mælkeprodukter, skal du have kalktilskud. Under graviditeten og mens du ammer har du behov for mere kalk end ellers, da fosteret skal bruge kalken til knogledannelse, og senere skal du bruge det til at danne mælk nok til babyen. Nogle får forstoppelse af kalk, som regel fordi de får for meget kalk. Derfor behøver tilskuddet ikke, hvis du får omkring 1/2 liter eller 500mg dagligt.
- Fiskeolie (gennem hele graviditeten).
- Hvis du ikke spiser fisk 1-2 gange i ugen skal du supplere med fiskeolie. Forskning har vist at fisk eller fiskeolie kan være med til at forebygge for tidlig fødsel. Der er dog nogle fiske arter man skal undgå, da disse indeholder for meget kviksølv, men dette kommer jeg nærmere ind på i et indlæg om kost.
De 4 øverste tilskud er noget du har behov for, mens de 2 nederste kan du spise dig til, så du ikke behøver supplement, og kosttilskud bør ikke træde i stedet for sund og varieret kost.
*Ordforklaring kommer i næste oplæg: Fagtermers betydning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar